Looking for the English edition? Click here.

2020 var et hårdt år for det danske Counterstrike-hold, Astralis, hvor flere spillere var ude med stress. Stress er et stadigt stigende problem i esport, og selvom der har været fokus på det, både fra arrangørernes og holdenes side, så er det at være professionel esportsatlet overordentlig stressende. Massivt pres fra holdet, massivt pres fra fansene, massivt pres fra arrangørerne og pressen. Alt sammen store stressfaktorer, som kan gøre, at du i sidste ende, kan blive syg med stress, hvis du ikke er opmærksom på tegnene, og hvad du skal bruge dem til. Denne artikel kan måske hjælpe dig.

Stress er beskrevet alle vegne i samfundet, og mange steder hører vi at flere og flere går ned med stress. Det gælder også i esport. I denne artikel kigger vi nærmere på, hvad stress er for en størrelse. Hvad det skal gøre godt for. Hvad tegnene er, og hvad du kan gøre ved det.

Stress – hvad det er

Når stress bliver for meget, så er stress en langvarig og opslidende psykisk og fysisk belastning pga. en udtalt diskrepans mellem krav fra omgivelserne (eller egne høje krav) og muligheder for at opfylde dem, og som personen ikke kan tilpasse sig. Det, denne lidt kringlede formulering, som er hentet fra Psykologisk Pædagogisk Ordbog, prøver at sige er, at når stressen bliver for meget, er det fordi, der er for mange oplevede krav sat op imod det, vi skønner, vi er i stand til at nå.

Det er vigtigt at forstå, at stress er en naturlig del af det at være menneske. Det er en medfødt følelse, der sætter gang i en kropsreaktion. Gennem evolutionen har stress gjort mennesket i stand til at overleve i en yderst farefyldt verden, som urtiden har været. Stresstilstanden har gjort og gør det stadigt muligt for os at yde ekstraordinært over en kort periode.

Selve stresstilstanden starter i de dybeste dele af vores hjerne, det vi kender som urhjernen og har rod i vores frygtdrift og aggressionsionsdrift. Det unikke ved menneske set ud fra et udviklingsperspektiv er, at vi gennem tiden har været både byttedyr og jæger. Derfor ligger der i vores frygtdrift og aggressionsdrift nogle ret kraftige instinkter der gør, at vi har større mulighed for at overleve.

I aggressionsdriften gør stressen det muligt for os at nedlægge vores byttedyr på jagten, mens stressen i frygtdriften gør det muligt for os at tage benene på nakken, når vi bliver jagtet af sabeltigeren.

Det har været supersmart gennem evolutionen, men problemet er i dag, at vores moderne samfund sætter hjernen i en hyperaktiv tilstand og årvågenhed. Når det kobles med, at vi også er født til at bekymre os, så bliver det for alvor en sprængfarlig cocktail, da vi ligeledes har en hulens masse af bekymre os om i vores samfund. Vi kan faktisk godt sige, at frygten er gået fra ydre fare til at være flyttet ind i vores hoveder, hvor de nu bor som bekymringer. Bekymringer for alt muligt. Når vi bekymrer os, sætter det gang i alle mulige strategier mange steder i vores liv. Når vi bekymrer os over tid, kommer stresshormonerne ud i kroppen, og så er det at advarselslamperne skal begynde at blinke.

Stress – hvad du skal være opmærksom på

Som nævnt er stressreaktionen i kroppen faktisk ikke problemet i det her. Det, der i virkeligheden er problemet, er, at vi enten ikke er opmærksom på de signaler kroppen sender om, at vi er stresset. Eller at vi simpelthen ignorerer det med tanken: ”det bliver bedre lige om lidt.” Grunden til at vi i sidste ende bliver syge af stress er, at vi har ignoreret kroppens signaler længe nok til, at kroppen selv siger stop.

Herunder kommer den inddeling af stress, jeg arbejder med og hvilke signaler kroppen sender. Signaler det er vigtigt at være opmærksom på, og som du kan bruge proaktivt til at gøre noget ved det. For du kan gøre noget – du skal bare tage ansvar for det, du føler, og det du mærker. Først listen jeg arbejder ud fra. Definitioner og inddeling er lånt fra bogen ”Mindre stress – mere overskud” af Bjarne Toftegård.

Grøn stress: også kendt som hverdagsstress eller akut stress. Det er den stress, der opstår i kortere perioder i løbet af hverdagen. Det kan for eksempel være ved irritation, nervøsitet eller intensive slutøjeblikke i den runde, du netop er i gang med at spille.
Kropsreaktioner, du skal være opmærksom på her: sitren, sveden, hjertebanken, tørhed i munden, du føler uro (det kender vi også som sommerfugle i maven), du bliver anspændt.
Reaktioner er midlertidige, og kroppen falder til ro igen, når den stressede situation er overstået.

Gul stress: også kendt som vedvarende stress. Det er her, vi er belastede i en periode. Det kan være i forbindelse med eksamen, flytning, forandringer eller en turnering, hvor der er noget på spil.
Kropsreaktioner: alle reaktionerne fra grøn stress plus dårlig søvn, træthed, uro, tanker, irritabilitet, indesluttet, grådlabil, modstand og modvilje.
Du skal sørge for at få hvile.

Rød stress: også kendt som den alvorlig stress. Det er når den vedvarende stress har stået på i for lang tid. Det er nu, du bliver overbelastet. Det opstår typisk, når vi har for mange opgaver, for meget presse- / fanarbejde, for mange turneringer i forskellige tidszoner og verdensdele.
Kropsreaktioner: alle reaktionerne fra grøn og gul stress bliver værre. Det gør de, fordi kropsreaktioner nu skal få os til at stoppe med det, vi gør. Derudover begynder vi nu at overpræstere, gruble, og bekymre os om, at vi ikke længere er gode nok på rigtig mange måder. Tillæg urealistiske krav og forventninger til os selv og en evig jagt på anerkendelse.
Symptomer: ja, du får andre symptomer, som du skal være opmærksom på. Du kan godt se, at du skulle være stoppet for længe siden, ikke? Symptomerne er blandt andet hukommelsessvigt, du bliver fraværende, har svært ved at koncentrere dig, uforklarlige smerter, aggressiv, mere modtagelig for sygdomme og kan ikke overskue samvær.

SORT STRESS: også kendt som sammenbrud.
Kropsreaktioner: du er lagt ned. Fuldt systemnedbrud. Du vil ikke nå hertil. Det vil være en belastning, som du vil have med dig resten af livet, og det har en enorm påvirkning på dine omgivelser også. Stress herfra kan føre til depressioner.

Stress – hvad du kan gøre ved det

Når du mærker eller føler dig stresset, er den vigtigste kur: hvile. Jo længere, du kommer ned ad stresslisten, jo vigtigere er det, og jo sværere bliver det for dig, fordi der begynder at ske en hel masse, især i tankerne, som kan være svære at håndtere. Yderligere er det vigtigt, at du holder pause fra det, der gør dig stresset og laver noget, som fylder dig op: hvile, motion (hvis du er rigtig stresset, så skal det være let motion), og samvær med dem du holder af. Vær opmærksom på at mere brug af skærm er med til at holde stresshormonerne kørende i kroppen, og det bliver sværere at sove. Derudover kan mindfulness, meditation eller beroligende musik også være en hjælper.

Din hobby er sikkert at spille computer, og det er måske også dit arbejde. Det er svært, når det er sådan, for hvordan holder man så fri? Hvordan balancen skal være, må du selv finde ud af, men en klar anbefaling er, at hvis du også spiller som afslapning, så lad det være et andet spil, end det du arbejder med.

Stress – hvad du kan gøre for at forebygge det

Du kan ikke undgå at blive stresset. Stress er en del af det at være menneske, og som nævnt er der enormt mange stressorer i det liv, vi lever i dag. Men du kan til gengæld sørge for, at det ikke løber af sporet.

Du skal lære at rette opmærksomheden til din krop, og det du mærker. Kroppen skal nok fortælle dig, hvordan tilstanden er. Du skal lære at tro på de signaler og tage dem seriøst. Betragt dine kropsreaktioner som skadeindikatoren på skærmen, når du spiller. Den tager du seriøst – du skal også tage kroppens signaler seriøst. Hvis du oplever, at du har svært ved at mærke din krop, kan det anbefales at få massage og her rettet opmærksomheden til det, du mærker. Derudover findes der andre metoder, som jeg kommer til at vende tilbage til på et andet tidspunkt.

Du skal lære at reagere på dine følelser. Det er her, det kan blive svært for mange – fordi rigtig mange af os, har lært at undertrykke især de dårlige følelser. Os der arbejder i brancher med et i forvejen højt stressniveau, har som minimum en evne til at undertrykke dårlige følelser i længere eller kortere perioder ad gangen. Dine følelser, både gode og dårlige, fortæller dig noget om dig, og det skal du lære at lytte til. Det er her en kvalificeret psykoterapeut kan hjælpe dig.

Du skal lære at arbejde med dine tanker. Det er ikke nemt, for det er ofte dem, der løber af sted med os, når vi bliver rigtig stressede. Her kan en kvalificeret psykoterapeut også hjælpe. Til sidst er det vigtigt at understrege, at du skal søge lægehjælp, hvis du først er gået ned med stress. Og hvis du ikke selv er i stand til det, så sørg for at få hjælp af nogen, du kender.