Et offentligt omdesign

Nogle gange har man brug for noget nyt tøj, og nu har hjemmesiden set ud, som den har, siden jeg lancerede den i 2012 lige inden udgivelsen af “En for meget”. Siden vil få et mere nutidigt og lysere design – ikke at mine historier nødvendigvis vil blive lysere af den grund, men jeg synes selv, der er behov for et design, der er mildere mod øjnene.

Jeg nedlægger ikke siden i mellemtiden, så I vil løbende kunne følge omdesignet her. Når siden er fuldt oppe at køre igen, vil I kunne se det her, og når vi når så langt, så har jeg en enkelt annoncering eller to, der måske kan skabe lidt glæde hos jer derude. Hvis du er forfatterspire og har tænkt dig at skrive voldelige scener, så kan jeg anbefale “A Writer’s Guide to Violence” af Rory Miller. Min kommende bog vil ikke omfavne hans måde at håndtere voldsomme scener på, men der vil helt sikkert blive skrevet mere realistiske voldsscener i mine fremtidige historier (hvis de da bliver voldelige).

Jeg laver selv alt, så nu må vi se, hvor længe det kommer til at tage. Skriv, hvis du har spørgsmål.

/Henrik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *