Jamen der skal da være noget

Når jeg nu har valgt, at jeg skal have en blog igen, så går det ikke, at der er helt tomt herinde. Der er sket meget, siden jeg sidst fandt tid til at opdatere hjemmesiden. Desværre er det ikke blevet til andet skriveri end påbegyndelse af et par historier hist og her, men ingen af dem har formået at vokse sig store nok i min tanker til, at jeg har villet arbejde videre med dem. Mine historier skal ret hurtigt finde deres eget liv, ellers dør de igen.

Når det så er sagt, så er jeg ret overbevist om, at jeg ikke har skrevet min sidste historie endnu – det er bare et spørgsmål om, at jeg lige skal finde tiden til det igen. Og med et fuldtidsarbejde, familie, studie og venner, der også skal passes, så er prioriteringerne ikke lige i den retning lige nu. Bloggen er mit forsøg på at få gang i noget mere eller mindre stabilt skriveri igen – om ikke andet, så for at få øvet mig på det igen. På studiet går vi meget op i at formulere os så kort og præcist som muligt, så det kan være, jeg også vil øve mig på det herinde med tiden. Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvordan en historie / roman ville være, hvis den vitterlig var skåret helt ind til benet uden brug af metaforer eller noget andet. En anelse tørt tænker jeg, men på den anden side … Eksperimentet kunne i hvert fald være sjovt at prøve af på et tidspunkt.

Sååå, hvad har jeg lavet?

Svaret er meget, rigtig meget. Jeg har vidnet, at mine sønner er blevet større og udvikler sig for øjnene af mig, hvilket er fascinerende, spændende og giver anledning til en masse ydmyghed. Drengene er parate til at udfordre det meste, hvilket sætter høje krav til min kone og jeg, som forældre. Men sådan tænker jeg, det er for de fleste forældre. Og eftersom der ikke findes oplæring i forældrearbejde, må jeg bare krydse fingre og håbe på, at jeg ikke ødelægger dem alt for meget.

Og så er der åbenbart også blevet plads til at starte på studie! Hvorfor så lige psykoterapeut?Jeg har altid arbejdet med mig selv og har længe søgt en større forståelse af min egen psyke, og derfor var det oplagt for mig at starte på netop sådan et studie. Samtidig tror jeg, at det vil være spændende at hjælpe andre gennem selvudvikling – så det ser jeg meget frem til at arbejde videre med om tre år, når jeg er færdiguddannet. Jeg kan sige, at det er hårdt arbejde – men jeg har aldrig nogensinde været så god en udgave af mig selv, som jeg er nu – og det tænker jeg kun bliver bedre, efterhånden som jeg bliver klogere på det faglige men også min egen selvudviklingsproces.

Og så har jeg genfundet min store passion for brætspil. Det kommer du helt sikkert til at høre mere om herinde, hvis du vender tilbage til bloggen i en nær fremtid. Pt. går meget af min brætspils-tid sammen med tre kammerater, som jeg mødes et par gange om måneden med for at spille Gloomhaven. Du kan lidt om det på spillets wiki-side, men jeg kan sige så meget, at det ligger nummer et på listen over de bedste brætspil i verden, og det kan jeg godt forstå, det gør. Det skal du nok komme til at høre mere om!

Men det er sent nu, og jeg vil til at stoppe. Jeg tænkte bare, at jeg lige ville sige, at jeg ikke er helt væk, og at jeg slet ikke har opgivet skriveriet – men indtil videre kom livet lidt i vejen på den gode måde. Smid endelig en kommentar, jeg tager gerne imod ris / ros og eventuelt forslag til kommende indlæg.

God weekend og velkommen tilbage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *